Hej alle ponykuske

Tak for en dejlig ponysæson

Lige til sidste løbsdag i monte var der flere i spil som årets montekusk/pony, det samme var gældende for sulky.

Det er rigtig spændende når vi når ud i 2. og 3.pladser for at finde champinaterne. Det er selvfølgelig fordi I alle er dygtige

 

Jeg håber vi starter op i marts, med 3 træningsdage, og måske nye ponykuske/monteryttere, men endnu en gang tak for i år

 

Bestyrelsen har planlagt en gåtur i skoven d. 20. november fra kl. 13 til 16, hvor I alle er velkomne sammen med jeres forældre, og vi slutter af med varme æbleskiver og varm kakao

Sidste tilmeldnig er 14. november.

Det foregår på Skovlundegård.

Vel mødt
Årets champs indenfor ponytravsporten 2016
Ved årets championatsfest som blev afholdt i Aakirkebyhallerne fik vi kåret årets ponychamps

Her er Xenia (årets sulkykusk) og Camilla (årets monterytter)

Årets ponymonterytter og montepony blev evipagen Camilla Samson med sin pony Lisa. De sikrede dem titlen i hård kamp med Tazzmanien/Michelle K Høstrup. Begge ekvipager havde 2 sejre, men Lisa/Camilla havde så flest 2.pladser.
Camilla har virkelig fået styr på Lisa, som året før drillede med en del galopper. Men tålmodighed og hårdt arbejde har virkelig belønnet Camilla.  

 
 
Årets ponykusk og pony blev evipagen Xenia Andersson med sin pony Basse. De sikrede dem titlen med 4 sejre
Xenia var en af de ponykuske som fik licens i dette år, så det er virkelig godt gået af denne unge pige, som allerede sikrede sig denne fine titel i sin 1. sæson

 

 
23. løbsdag 22. oktober

Årets sidste sulkyløb gav en sejr til Hjortagers Trisse/Oliva Munk som vandt foran Lisa/Camilla Samson, Basse/Xenia Andersson som løb i ny rekord. Og de sidste placeringer gik til Aladdin/Clara V Berling og Oliver II/Mads Mogensen

 
22. løbsdag 15. oktober

Årets sidste monteløb gav en sejr til Donna Allara/Cilja F Westh som lige akkurat holdt hjem foran en godt afsluttende Tazzmanien/Michelle K Høstrup. Derefter fulgte Lisa/Camilla Samson og Skovgærdet´s Valdo/Simone Lindevang

 
21. løbsdag 8. oktober

Dagens ponyløb gav en sejr til Tazzmanien/Michelle K Høstrup, der akkurat nåede forbi på de sidste meter. PÅ de efterfølgende pladser som Donna Allara/Cilja F Westh, Aladdin/Clara V Berlin, Akleia/Simone Lindevang og Lisa/Camilla Samson


 
20. løbsdag 1. oktober

Dagens ponyløb gav en sejr til Basse/Xenia Andersson, som således vandt deres 4. sæsonsejr. På andenpladsen kom en stærkt afsluttende Valle/Benjamin Steinlein og på tredjepladsen kom Akleia/Simone Lindevang. De sidste præmier gik til Molly/Johanna Westh og Lisa/Camilla Samson

 
 
19. løbsdag 17. september

Denne lørdag hvor der blev afviklet DM i monte for de store heste, så var ponyerne også ude i monteløb.
Ind i opløbet var Skovgærdet´s Valdo/Simone Lindevang i front, men lige før målstregen blev de lige akkurat passeret af Diamond/Liva Grubbe som vandt deres første sejr sammen i ny rekord. Dette var foran Skovgærdet´s Valdo, Tazzmanien og Donna Allara.
Molly/Johanna Westh var i prøveløb og blev godkendt.
Ny pony på banen var Højly´s Dumle redet af Camilla Kaas, og de opnåede også godkendelse

 
18. løbsdag 6. september

Så var vi nået til sidste aftenstrav, og det var en skøn aften med dejligt vejr. For 3. gang i år var det Basse og Xenia som kørte først over stregen.
Det var foran en godt afsluttendeTazzmanien/Michelle K Høstrup. Derefter kom Akleia/Simone Lindevang, Donna Allara/Cilja F Westh, og Aladdin/Clara V Berlin
Ny pony var Valle som blev godkendt for Benjamin Steinlein

 
17. løbsdag 30. august

Denne tirsdag aftens monteløb gav en sikker sejr til hesten med det største tillæg, nemlig Tazzmanien og Michelle K Høstrup. Dette var foran en godt gående Donna Allara/Cilja F Westh. Derefter kom Diamond/Liva Grubbe som løb ny rekord, og Skovgærdet´s Valdo/Simone Lindevang.
Ny pony var Landlysts Simone som var i prøveløb for Clara V Berlin og de blev godkendt

 

 
16. løbsdag 21. august

Årets Bornholmsmesterskab for sulky blev vundet af en af feltets mindste, nemlig Basse/Xenia Andersson. Xenia anlagde et hårdt tempo, og det gjorde at de vandt sikkert foran Molly/Johanna Westh og Aladdin/Clara V Berlin. De sidste præmier gik til Lisa/Camilla Samson og Pipi/Laura Pedersen
Det var ny løbsrekord for både Basse og Molly


 
15. løbsdag 2. august

Årets Bornholmsmesterskab for monte fik en flot vinder i Lisa/Camilla Samson, og dette var foran Skovgærdets Valdo godt assisteret Simone Lindevang, og på tredjepladsen kom Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas
Der var ny rekord for Skovgærdets Valdo og Müseli

 
14. løbsdag 26. juli

Dette var nok et af årets flotteste opløb, med stort set alle ekvipager samlet indenfor få meter. Eneste som var lidt efter ind i opløbet var Tazzmanien/Michelle K Høstrup, men denne hurtige pony har en helt anden fart i benene, så de gik let forbi og vandt en sikker sejr. Det blev foran Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas, Molly/Johanna Westh, Pipi/Laura Pedersen og Akleia/Simone Lindevang

 
Hesteejerforeningens Monteserie
Denne løbsserie bliver afviklet over årets 4 første monteløb, og der var 2 ekvipager som havde opnået de samme placeringer, og havde begge fået 56 point.
Så det blev Lisa/Camilla Samson og Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas som må ”deles” om pokalen
Stort tillykke til de 2xCamilla :-)


 
13. løbsdag 19. juli

Aftenens monteløb gav en ganske overlegen sejr til Tazzmanien/Michelle K Høstrup som kom hjem i ny rekord. Dette var foran Hjortagers Trisse/Malou Kofod, og Daisy/Nathalie K Hansen. Det var også ny rekord for Hjortagers Trisse og Daisy
I løbet var der 2 nye ekvipager, nemlig Diamond redet af Liva Grubbe og Müseli redet af Clara F Westh. Begge piger havde erhvervet sig montelicens efter årets travskolelejr. Så velkommen til Liva og Clara

 
12. løbsdag 15. juli

Dette sulkyløb blev næsten en gentagelse af løbet fra tidligere på ugen. Basse/Xenia Andersson holdt høj fart og forsøgte at holde Oliver II/Mads Mogensen bag sig, men igen var Oliver II bare bedst i opløbet og vandt foran Basse.
På de efterfølgende placeringer kom Tazzmanien/Michelle K Høstrup, Lisa/Camilla Samson og Hjortagers Trisse/Oliva Munch.
Der var ny rekord for Hjortagers Trisse og Molly

 
Daniels Transport og Hestefoder Løbsserie
Denne løbsserie bliver afviklet over årets 6 første løbsdage (sulkyløb) og vinderen blev Johanna Westh med Molly som opnåede 66 point
Stort tillykke til Johanna



 
12. løbsdag 15.
11. løbsdag 12. juli

Denne skønne tirsdag aften var det nogle af de mindste ponyer som gjorde op om sejren. Basse/Xenia Andersson anlagde et hårdt tempo, og kæmpede bravt til midt i opløbet hvor Oliver II/Mads Petersen satte slutspurten ind og vandt deres første årssejr. Det blev foran Basse som løb ny rekord. På de efterfølgende placeringer kom Akleia/Simone Lindevang, Tazzmanien/Michelle K Høstrup, Lisa/Camilla Samson, som endnu engang løb ny rekord

 

10. løbsdag 5. juli

Denne regnfulde tirsdag sommeraften gav sejr til Lisa/Camilla Samson som endnu engang forberede sin personlige rekord. På 2.pladsen kom Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas der også forberede deres personlige rekord. På de efterfølgende placeringer kom Hjortagers Trisse/Oliva Munk, Molly/Johanna Westh og Akleia/Simone Lindevang

9. løbsdag 28. juni

Basse kørt af sin vante makker Xenia Andersson anlagde et hårdt tempo fra spids af og dette gjorde at de andre ponyer ikke kunne hente ekvipagen. De vandt sikkert deres første sejr sammen.

På de efterfølgende placeringer kom en forbedret Akleia/Simone Lindevang, Pipi/Laura Pedersen, Lisa/Camilla Samson og Oliver II/Mads Mogensen.

Basse og Lisa løb ind i ny rekord

DM i monte 2016
Årets Danmarksmesterskab i Monte bliv afviklet på Nykøbing Falster. Der var 3 ekvipager fra Bornholm, Skovløkkes Eliza/Simone Lindevang, Lisa/Camilla Samson og Tazzmanien/Michelle K Høstrup.
De startede alle 3 i løbet for de største ponyer. Tazzmanien var den bedste af de 3 og de vandt løbet. Lisa var 5.hest i mål og Skovløkkes Eliza var 9. hest i mål

Lisa og Skovløkkes Eliza var begge ude i montehandicap, og her fik Lisa en 4.plads og Skovløkkes Eliza en 5.plads
Tazzmanien var ude i Stald Politikkens løbsserien, som er et sulkyløb. De fik  her en 3.plads

 

8. løbsdag 14. juni

Denne aftens monteløb blev vundet af Daisy godt assisteret at Nathalie K Hansen, som tog deres første montesejr i ny rekord

På de næste placeringer kom Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas, Lisa/Camilla Samson og Donna Allara/Cilja Folman Westh

Hjortagers Trisse var i prøveløb, og blev godkendt i ny rekord

 

7. løbsdag 6. juni

Det var nogle af de mindste ponyer som gjorde op om kampen. Det blev Hjortagers Trisse/Oliva Munk som vandt kort foran Daisy/Nathalie K Hansen, og på tredjepladsen kom Molly/Johanna Westh.

I vindercirklen fik Oliva overrakt den store flotte vandrepokal venligst skænket af Stald Evigglad.

Hele 5 ekvipager blev noteret til ny rekord, og det var Hjortagers Trisse, Daisy, Molly, Lisa og Basse.

6. løbsdag 31. maj

Molly var denne løbsdag fejlfri og så vandt ekvipagen deres første sejr sammen. Rytteren Johanna fik sig her en ekstra fødselsdagsgave.
På andenpladsen kom en rigtig godt gående Lisa/Camilla Samson som endnu engang rekordforbedrede sig og det var med over 12 sekunder.
Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas og Skovgærdets Valdo/Michelle K Høstrup og Skovløkkes Eliza/Simone Lindevang var de næste i mål

 

5. løbsdag 24. maj

Endnu engang fik Lisa/ Camilla Samson en sejr. De forberede deres rekord endnu engang, et flot stykke arbejde Camilla har gjort med Lisa i vinterens løb

På andenpladsen kom Molly/Johanna Westh som også fik noteret ny rekord. Så kom Tazzmanien/Michelle K Høstrup, Pipi/Laura Pedersen og Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas

Ponyen Basse/Xenia Andersson blev også noteret for en ny rekord

4. løbsdag 17. maj

Denne første aftentrav blev der afviklet 2 ponyløb.

Først var det et monteløb og lidt senere var det sulkyløb

Lisa/Camilla Samson vandt sikkert monteløbet i ny rekord. Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas kom tættest på vinderen. På tredjepladsen var det Donna Allara/Cilja F Westh som kom i mål før Skovløkkes Eliza/Simone Lindevang.

Ny i løbet var rytter Malou Kofod som red Hjortagers Trisse, og så startede Daisy/Nathalie K Hansen for første gang i monte.

 

Lidt senere på aftenen var det så sulkyløbet som skulle afvikles. Her var det første start for en ny pony Quinta kørt af Cilja F Westh.

Vandt gjorde Lisa/Camilla Samson, som således var Frøken 100%, og igen var det i ny rekord for ekvipagen. Igen var det Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas som var nr 2 i mål. På tredjepladsen som en sort pony og kusken med efternavn Westh (lige som i monte-en) men i dette løb hed ponyen Molly og kusken Johanna. De kom i mål i ny rekord. Pipi/Laura Pedersen og Daisy/Nathalie K Hansen tog de sidste pengepræmier

Ny rekord var der også for Basse/Xenia Andersson og Quinta/Cilja F Westh

3. løbsdag 30. april

Denne 3. løbsdag gav endnu en sejr til Aladdin/Clara V Berlin, foran Molly/Johanna Westh som blev en flot 2-er. Og så på tredjepladsen kom Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas

2. løbsdag 24. april

Så var vi nået til årets første sulkyløb for ponyer.

Der var 4 nye ekvipager i form af Basse/Xenia Andersson, Lucas/Emma Barkov, Molly/Johanna Westh og Uranus/March Andersen. Og så var der gensyn med Simone Lindevang som tidligere har kørt ponytrav og hun skulle køre Akleia.

Bedst ud af det hele kom Årets sulkypony 2015 Aladdin godt assisteret af sin vante makker Clara V Berlin som havde koblet grebet ind i opløbet. Hun vandt ganske sikkert foran Hesteklewa Blanche/Camilla Kaas og Hjortagers Trisse/Oliva Munk

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
1. løbsdag 16. april

Årets første ponyløb var et monteløb som havde samlet 7 ekvipager, og der i blandt en ny ekvipage i form af Molly redet af Johanna Westh. Der var også et glædeligt gensyn med rytteren Simone Lindevang som ikke har deltaget i ponyløb i et par år.
Bedst ud af det hele kom Hesteklewa Blanche redet af sin vante rytter Camilla Kaas, som sejrede foran en klart forbedret Lisa/Camilla Samson, og på 3.pladsen kom Donna Allara/Cilja F Westh.

 

 
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er 3 træningsdage overstået og der er kommet en hel del nye kuske/ryttere

Emma Barkov – sulky

Freya Engmann – monte

Mathilde B Holm – sulky/monte

Emil Boesen – sulky

Mark Andersen – sulky

Johanna Westh – sulky/monte

Malou K Barkov – monte

Xenia Andersson – sulky

Nathalie K Hansen – monte

Klik her for at få dit eget GoMINIsite